Tune Slagteren I/S

14. Grillede pølser med cæsar salat

14. Grillede pølser med cæsar salat

Ingredienser

  • 8 pølser

Dressing til cæsarsalat

  • 75 g parmesan
  • 1 fed hvidløg
  • 3 pasteuriserede æggeblommer
  • 2 spsk. citronsaft
  • 1 spsk. sherryeddike
  • 3-4 ansjosfileter i olie
  • 1 dl smagsneutral olie (fx vindruekerneolie)
  • 1 dl olivenolie

Cæsarsalat

  • 1 stort romainesalat, plukket i blade
  • 1 pakke brødcroutoner
  • Ca. 80 g høvlet parmesan

Start grillen op hvis vejret tillader det og grill dine pølser, de får en fantastisk smag af det.

Dressing til cæsarsalat
Skær parmesanen i grove stykker, og kom den i en foodprocessor sammen med hvidløg, æggeblommer, citronsaft, sherryeddike og ansjosfileter, og blend ved højeste fart, til massen er jævn. Bland de 2 olier sammen, og mens foodprocessoren kører, hælder du dem i ostemassen i en tynd stråle, til al olien er brugt, og du har en cremet dressing.

Cæsarsalat
Fordel nu romainesalaten på 4 tallerkener sammen med brødcroutoner og høvlet parmesan. Fordel dressingen oven på din cæsar salat, og læg et par grillede pølser på.