Tune Slagteren I/S

08. Hamburgerryg med fyld af ost

08. Hamburgerryg med fyld af ost

Ingredienser

  • 800 g hamburgerryg
  • 150 g emmentalerost
  • 1 tsk. salvie
  • 1 spsk. raps
  • 1 spsk. parmesanost
  • Lidt smør

Læg hamburgerryggen i en gryde med vand og kog den i 40 minutter. Forvarm ovnen til 200°C.

Tag stegen op af gryden og skær skiver i kødet med passende mellemrum. Det er vigtigt, at der ikke skæres helt igennem – stegen skal stadig hænge sammen. Skær emmentaleren i skiver på ½ cm. Drys salvie over osten. Kom osteskiverne ned i rillerne i stegen. Stik et par kødnåle i enderne, så den bliver trykket lidt sammen. Drys parmesan og rasp over stegen sammen med et par klatter smør.

Kom stegen i ovnen i cirka 10 minutter til raspen bliver sprød.

Servér med råstegte kartofler og stuvede ærter og gulerødder eller årstidens salat.

Brug eventuelle rester af hamburgerryggen i sandwich til madpakken i morgen, eller skær den i mindre stykker og brug den i en lækker pastasovs.