Tune Slagteren I/S

12. Koteletter med rødbedesalat

12. Koteletter med rødbedesalat

Ingredienser

  • 4 svinekoteletter
  • Skal og saft af 1 usprøjtet citron
  • 1 håndfuld frisk timian
  • 2 fed hvidløg
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. dijonsennep
  • 1 spsk. honning
  • 1 tsk. salt
  • Friskkværnet peber

Rødbedesalat

  • 500 g rødbeder
  • 1 spsk. olivenolie
  • ½ tsk. salt
  • 2 spsk. græskarkerner
  • 2 dl belugalinser

Creme fraiche dressing

  • 2 dl creme fraiche 18 %
  • 1 spsk. dijonsennep
  • 2 tsk. honning
  • Salt og friskkværnet peber

Riv skallen og pres saften af citronen. Hak timian fint, og pil og pres hvidløg. Bland med olie, sennep, honning, salt og peber i en skål. Vend koteletterne i marinaden, og lad dem marinere i mindst 30 minutter – dog gerne natten over – på køl.

Rødbedesalat
Tænd ovnen på 180° C. Skræl rødbeder og skær dem i både, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Vend dem med olie og salt, og bag dem i 25 minutter, til de er møre. Drys græskarkerner over rødbederne efter 20 minutters bagetid. Kog belugalinserne i letsaltet vand i ca. 15 minutter, til de er møre, men stadig faste. Bland rødbeder, græskarkerner og belugalinser på et fad.

Steg koteletterne på en grill eller en (grill)pande i et par minutter på hver side.

Creme fraiche dressing
Rør alle ingredienser sammen, og dryp dressingen over rødbedesalaten.

Ved servering
Pynt rødbedesalaten med timian, og servér med koteletter.

Bliv opdateret og tilmeld dig nyhedsbrevet

Jeg accepterer betingelserne.